Kombinationsforløb
Hvad er Kombinationsforløb?
Kombinationsforløb er et målrettet forløb i samarbejde med en erhvervsskole. Vi samarbejder med Teknisk Skole Silkeborg, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, Handelsskolen Silkeborg og Th. Langs HF & VUC.
Under et kombinationsforløb
- forbereder du dig til at gennemføre en uddannelse
- får du undervisning på de områder, hvor du har brug for det i dine forberedelser
Alle elever på en produktionsskole skal i kombinationsforløb i mindst to og højst fem uger på en erhvervsskole. Det er fordi, du skal opleve, hvordan det er at gå på en skole, som du måske vil begynde på og lære noget af det, eleverne undervises i på grundforløbet.
Interesseret i kombinationsforløb?
- Måske har du brug for at få genopfrisket dine boglige fag?
- Måske har du brug for at vænne dig til en meget stor skole, som en erhvervsskole er?
- Måske har du brug for mere viden om, hvad eleverne lærer på den ønskede erhvervsskole?
Tag en snak om mulighederne med din værkstedslærer eller en af skolens vejledere.
Forberedende undervisning på VUC eller HF
Du har også mulighed for at forbedre dine faglige kundskaber på VUC eller HF. Du kan modtage undervisning op til 10 timer ugentligt. Timerne foregår i skoletiden og du får almindelig skoleydelse, mens du er til undervisning.
Resten af tiden er du elev på Silkeborg Produktionshøjskole.