Køkken - SoSu
SOSU-KØKKENET ER EN DEL AF SILKEBORG PRODUKTIONSHØJSKOLE
Vi driver kantinen for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. Vi deltager derfor ikke i de daglige aktiviteter på Silkeborg Produktionshøjskole på Granhøjvej. Vi er et mindre køkken med 11 medarbejdere og elever. Vores hverdag er præget af den produktion, vi skal levere til kunderne. Hvis du tror, du har det bedst i en mindre gruppe med en stabil dagligdag, hvor alt det faglige læres, mens vi arbejder, så er SoSu-køkkenet noget for dig.
Vi har 2 deadlines dagligt, morgen og middag, hvor vi tilbyder vores betalende kunder en buffet. Derudover har vi forplejning af kursister og mødedeltagere.
I SoSu-køkkenet vil du lære om teknikker ved madlavning, hygiejne, rengøring, planlægning, kundeservicering og betjening af kasseapparat.
Derudover bliver du en del at et team, hvor nøgleord som fællesskab, godt humør, daglige udfordringer og anerkendelse er højt prioriteret. Også selvom vi kan have travlt.
Din dagligdag vil blive tilrettelagt efter hvilke udfordringer, du er klar til. Vi glæder os til at møde dig...
